• Holmen
  • torv
  • Kirkeogmolledammen
  • vid
  • hoejskole12013
  • Oldtispark
  • Makedspladsen
  • ggade
  • stuk12013
  • hostrup
  • Skarbaklokalhistorie
  • Muséet Holmen, Løgumkloster
  • Klostercaféen, Tønder
  • Løgumkloster set fra Mølledammen
  • Vidå Tønder
  • Musik- og teater højskolen, Toftlund
  • Oldtidsparken, Skærbæk
  • Markedspladsen, Løgumkloster
  • Gågaden, Tønder
  • Studenderkurset - STUK, Toftlund
  • Hostrups hotel, Tønder
  • Lokalhistorisk museum, Skærbæk

Kommende arrangementer i Syddanmark

The International Festival for Unique Handbuilt Sportscars
07 okt 2021 13:00 - 17:00
Klosterhallen
Testbegivenhed
08 okt 2021 08:00 - 14:00
Klosterhallen

Rabat på el-regningen i 2019 fra det SE ejede Evonet

SE rabatfordelingSE a.m.b.a. er en glad ejer, af Evonet, som nu har en klækkelig rabat på vej til sine 324.000 el-net-kunder

Evonet, der er ejet af det andelsejede energi- og teleselskab SE a.m.b.a., uddeler i 2019 en rabat til alle, som er tilsluttet Evonets el-forsyningsnet. SE glæder sig over Evonets beslutning, som har været et ønske fra både andelshavere og SE’s bestyrelse som følge af et godt 2017-resultat.

Fra 1. januar 2019 kan alle de kunder, som er tilsluttet Evonets elforsyningsnet, se frem til at modtage en rabat på transporten af deres strøm (net-tariffen). Rabatten bliver udregnet ud fra kundernes forbrug, og for en almindelig, privat husstand vil det udmønte sig i en rabat på 8,68 øre inklusive moms pr. kilowatttime.


Det er en nyhed, som glæder SE a.m.b.a., der ejer Evonet:

”Efter et godt resultat i 2017 står vi finansielt stærk som koncern. Vi vil i den forbindelse give et kapitaltilskud til vores datterselskab Evonet. Det har Evonet besluttet at omsætte til en rabatordning i størrelsesordenen af 200 millioner kroner,” fortæller Jens Erik Platz, formand for SE a.m.b.a. og fortsætter: ”Det glæder os naturligvis, da en rabat på net-tarifferne har været et ønske fra både vores andelshavere og SE’s bestyrelse,” afslutter Jens Erik Platz. 

Rabatten fra Evonet træder i kræft fra 1. januar 2019 og gælder året ud. Rabatten vil være at finde på alle kunders el-regning, uafhængigt af, hvem de køber deres strøm hos. Flere detaljer om priser (og rabat) for forskellige kundegrupper kan findes på Evonets hjemmeside: El-priser.

Udskriv Email

John Prine hovednavn på Tønder Festival 2019

TF logo 2019Et af de helt store amerikanske sangskrivernavne, John Prine, er tilbage på Tønder Festival. Yderligere syv navne er føjet til plakaten, blandt andre The Savage Rose, Kate Rusby og Bjørn Eidsvåg.

Søndag aften i Telt 1 for tre år siden blev der skrevet historie i Tønder. Den amerikanske sangskriver John Prine stod på scenen og lukkede årets festival med manér. Nu kan publikum glæde sig til et gensyn, når John Prine bliver et af hovednavnene på Tønder Festival 2019. Med i bagagen har han et helt nyt album.

Flere topnavne vender tilbage
Et andet gensyn er med skotske Skipinnish. Denne supergruppe inden for traditionel skotsk musik er også tilbage i 2019. Flere topnavne, der har besøgt Tønder tidligere, er på plakaten i 2019: Kate Rusby, en af de store stemmer i britisk folk, og Julie Fowlis, som er en fornem fortolker af den gælisk-skotske tradition.

Glæd jer også til…
Fra Maine i USA kommer det relativt nye band The Ghost of Paul Revere, som i løbet af få år er blevet et af de helt varme navne på den amerikanske rootsscene. Fra Storbritannien kommer Martin Harley med ekvilibristisk slideguitarspil og solid blues og folk. Den norske sangskriverveteran Bjørn Eidsvåg kommer med sit band, og det samme gør Annisette med The Savage Rose – som åbner festivalen torsdag 22. august.

Festival-julegaveidé
Mangler du en god værtindegave, mandelgave, adventsgave, julegave – eller gave til manden i køkkenet eller til den studerende, der lige er flyttet hjemmefra? Hvis du er tosset med Tønder Festival er der godt nyt, for nu kan du købe et Södahl-forklæde med TF broderi. Prisen er 200 kr., og det kan købes via festivalens webshop eller på kontoret, Vestergade 80, 6270 Tønder. 

OM KUNSTNERNE:

Læs mere ...

Udskriv Email

Renovering af Zeppelinmuseets hangar går i gang

IMG 2024 kopi"Nu går det snart løs....", skriver Tønder Zeppelin og Garnisionsmuseum på deres facebookside i dag (20/9), og det er startskuddet til et renoveringsarbejde til omkring 3 millioner kroner. Gruppen skriver videre, at gode lokale håndværkere går lige om lidt i gang med en nænsom og forsigtig renovering af Flyhangaren, hvilket bl.a. dækker over at Jejsing Trælast, vandt licitationen for arbejdet med at renovere hangarens tag og gulv imens El-Centrum i Tønder skal stå for en tilføjelse til hangaren.

At arbejdet nu kan sættes i gang er resultatet af mere end to års forarbejde af bestyrelsen og andre fivillige omkring museet i Tønder. Ifølge en udtalelse til JyskeVestkysten fra projektleder i Tønder Kommune, Henning Ravnborg, er allerede så småt i gang, idet naturstyrelsen har ryddet omkring hangaren for nødvendig adgang og opstilling af stilladser. Derudover har man nu også fået en byttehandel mellem Skov- og Naturstyrelsen og Tønder Kommune gennemført, så der også kan gennemføres en skovrejsning på tilstødende arealer.

I den forgangne sommer havde museets bestyrelse stort held med at skabe opmærksomhed omkring hele projektet ved at gennemføre en rekonstruktion af det første hangarskibsbaserede angreb på en base under første verdenskrig. Det blev en rigtig flot rekonstruktion under medvirken af bl.a. Reenactor-gruppen "Westfront 1916", som bemandede skyttegravene og mange andre historiske elementer i arrangementet.

Udskriv Email

Tønder Kommune inviterer landbrug og erhverv til møde om kommuneplan

kommuneplan2017 2029

Tønder Kommune inviterer landbruget i Tønder Kommune til møde om det forslag til kommuneplan, der lige nu er i høring. Også erhvervslivet og detailhandel får en særskilt indbydelse.

Landbruget
Mandag den 17. september klokken 19.00 er landbruget i Tønder Kommune inviteret til møde på Agerskov Kro, hvor medarbejdere fra kommunen vil præsentere forslaget til Kommuneplan 2017-2019, som lige nu er i offentlig høring.

På mødet vil der blive orienteret om kommuneplanens indhold men med særlig vægt på emner, der vedrører landbruget: byzoner, husdyrbrug samt natur- og landskabsudpegninger. Og der vil naturligvis også være mulighed for at stille spørgsmål.

Erhverv og detailhandel
Onsdag den 26. september klokken 8.05 (dørene åbnes klokken 7.45) er det erhvervslivet og detailhandlen, der er inviteret til morgenmadsmøde, og det sker i samarbejde med Erhvervs- og Vækstrådet.
Mødet finder sted i Skærbæk Fritidscenter, og udover en orientering om kommuneplanforslaget vil Lene Grønning fra Vækstråd Tønder komme med et indlæg.

Kommuneplanen udstikker rammerne for den fysiske udvikling i kommunen de næste 12 år, og der udpeges blandt andet værdifulde landbrugsarealer ligesom der sker natur- og landskabsudpegninger. Der udlægges også erhvervsområder og fastlægges grænser for detailhandlen.

Kommuneplanen er i høring frem til den 1. oktober.

Du kan læse mere om kommuneplanen på kommunens hjemmeside under www.toender.dk/kom

muneplan

Udskriv Email

Tønder Kommune ønsker god dialog med kommunens virksomheder og håndværkere

TK logo   kjeldvistlogoTønder Kommune har holdt møde med Bo Kjelkvist fra Kjelkvist A/S.

- Vi har alle en interesse i, at Tønder Kommune har et godt samarbejde med de lokale virksomheder og håndværkere.

Tønder Kommune ønsker god dialog med kommunens virksomheder og håndværkere. Sådan siger borgmester Henrik Frandsen efter et møde med entreprenør Bo Kjelkvist, Kjelkvist A/S, Tønder.

Baggrunden for mødet var den uenighed der opstod i forbindelse med udbuddet af det samlede kunstgræsprojekt i Tønder, Toftlund og Skærbæk. Et udbud som resulterede i, at Bo Kjelkvist blev dømt "ude".

- Uenigheden har ikke hensigtsmæssig for nogen. Det har stor betydning for alle, at kommunen er i god dialog med områdets virksomheder, så derfor er jeg glad for, at vi har fået drøftet hinandens holdninger igennem, siger borgmesteren.

På baggrund af den konkrete drøftelse er parterne enige om, at det er vigtigt løbende at kigge på erfaringerne med udbud - gode som dårlige. På denne måde kan man tage ved lære af hinanden og fremadrettet undgå uhensigtsmæssigheder i relation til udbud.

På denne baggrund vil Tønder Kommune nu tage initiativ til en konstruktiv dialog med kommunens virksomheder og håndværkere, som vil blive inviteret til et møde. På mødet vil man snakke om virksomhedernes erfaringer med de kommunale udbud, og der vil blive kigget på, om der er ting, der kan gøres anderledes og bedre til gavn for alle.

Bo Kjelkvist siger, at han sætter pris på kommunens initiativ.

- Jeg er godt tilfreds med, at vi har fået drøftet vores holdninger til udbuddet igennem. Tønder Kommunes udvikling ligger mig meget på sinde, og jeg er glad for, at vi har fundet fælles fodslag om, at det er det, der betyder noget. Jeg imødeser et fortsat konstruktivt samarbejde med Tønder Kommune, siger Bo Kjelkvist

Udskriv Email

Flere artikler ...

Nyt fra Sydbyerne

Områdefornyelsens prik over I'et

traeplantningOmrådefornyelsen i Løgumkloster har stået på ii hele 2019, og her op til jul sættes nu en prik over det berømte i. Allétræerne langs Markedsgade, som ved arbejdets påbegyndelse måtte lade livet, bliver nu erstattet af ny store træer på begge sider af Markedsgade. En områdefornyelse, hvis stadie hidtil har virket lidt nøgent får med træernes tilbagekomst et langt mere venligt og hyggeligt præg. Det bliver flot, og der er noget at se hen til, når det blvier forår og de nye træer sætter blade. Til lykke til Løgumkloster.

Så lægges den første asfalt på Markedsgade

markedsgade280519Områderfornyelsen i Løgumkloster
Nu er første del af områdefornyelsen i Markedsgade nået så langt, at den første asfalt lægges igen. Den vestlige del af Markedsgade har de seneste måneder være genstand for gravearbejder og senere brolægning af parkeringspladserne i gadens nye linjeføring. Svinget fra Møllegade ind på Markedsgade er også lagt om, så man skal forcere et brostensbælte inden man kører ind på Markedsgade, og skal man ad Vestergade bliver der nu tale om et egentlig sving til højre. Formålet med denne omlægning i krydset Vestergade / Markedsgade / Møllegade er at sænke farten på biler, som kører ind i bymidten.
markedsgade280519Næste fase er godt i gang. Tønder forsyning og Løgumkloster Fjernvarme er færdige med at skifte vand- og fjernvarmerør i Markedsgades østlige ende, og snart blive belægningerne taget op for også her at give både fortove, parkeringspladser og gaden nye belægninger.
Ådalsparken bag Vestergade etableres nu også
For nogle uger siden blev træerne ud imod engen bag Vestergade tyndet ud, og nu er det egentlig anlægsarbejde gået i gang. På pladsen etableres et opholdareal med legeredskaber og -anlæg i et parklignende miljø med udsigt til engen.
aadalsparken280519Første store spadestik i Aadalsparken

Tønder Kommune klar med støtte til Østersfestival

oestersNår Danmarks Østersfestival løber af stablen til oktober, bliver det med Tønder Kommune som medarrangør og med Rømø som vært og omdrejningspunkt for en lang række events og begivenheder, der alle skal handle om østers. På udvalgsmødet i dag har Økonomiudvalget i Tønder Kommune besluttet at støtte østersfestivalen med 200.000 kroner.

Det er første gang, at Danmarks Østersfestival skal afholdes i sin nye og udvidede form, og det er Tønder Kommunes og idemanden bag Danmarks Østersfestival, Povl Lønbergs ambition, at festivalen i de kommende år skal etablere sig som en begivenhed, som vil tiltrække gæster fra hele Danmark og resten af verden.

Den store amerikanske avis, New York Times, har allerede meldt sin ankomst ligesom en række andre udenlandske medier og gæster har udvist stor interesse for Danmarks Østersfestival. Danmarks Østersfestival blev en realitet, da Tønder Kommune fik mulighed for at overtage, videreføre og videreudvikle Fanø Østersfestival, der har kørt de seneste tre år. Den mulighed takkede man ja til i Tønder, og det er borgmester Henrik Frandsen godt tilfreds med.
"Danmarks Østersfestival er et spændende arrangement, som jeg er sikker på vil tiltrække mange gæster til Rømø, og som vil bidrage til at sætte Tønder Kommune på både Danmarks- og Verdenskortet som en gastronomisk turistattraktion. Derfor er jeg glad for at vi i Økonomiudvalget har bevilget 200.000 kroner, og at Tønder Kommune er med ombord på et spændende projekt, som jeg er overbevist kan vokse sig større og større i de kommende år", fortæller Tønders borgmester, Henrik Frandsen.
Danmarks Østersfestival kommer til at tilbyde gæsterne en række events op langs vestkysten, men med Rømø som omdrejningspunkt. Det er på Rømø, at der bl.a. afholdes konkurrencen "Årets Østers Kok" og her at der bliver mulighed for at gæsterne kan smage en lang række topkokkes fortolkninger af østers, få fif til nemme tilberedninger, sende børnene i østerskøkkenet og tage på østers- og urtesafari.

"Jeg vil gerne takke politikerne i Tønder Kommune for at de går ind og bakker op om Danmarks Østersfestival. Jeg tør godt love, at det bliver et helt forrygende arrangement, hvor Rømø kommer til at danne en fantastisk ramme", siger Povl Lønberg.

Der er i forbindelse med det videre arbejde med planlægningen af Danmarks Østersfestival nedsat en arbejdende og ulønnet bestyrelse, der består af følgende medlemmer:
• Henrik Frandsen, Borgmester Tønder Kommune
• Marianne Kalb, partner, Kalb PR & Kommunikation og repræsentant for Tønder Erhvervsråd
• Iver Gram, Indehaver af Sort Safari, som arrangerer Sort Sol safari og østers safari i vadehavet
• Bodil Glistrup Thomsen, direktør, Feriepartner Rømø.
• Repræsentant udpeget af Rømø-Tønder Turistforening
• Mette Johnsen, Direktionsassistent i Novozymes
• Henrik Willert Nielsen, Direktør på Den kongelige Skydebane Sølyst i Klampenborg. Uddannet kok og tidligere Danmarksmester i østersåbning og dommer i en række østerskonkurrencer.
Danmarks Østersfestival finder sted 12.-14. oktober 2019 - i skolernes efterårsferie. Festivalens ambition er, at 10 pct. af danskerne spiser østers i 2028, at 10.000 mennesker til den tid besøger festivalen og at der i Tønder Kommune bliver skabt 20 nye, lokale arbejdspladser indenfor turisme og produktion/forædling