• Holmen
  • torv
  • Kirkeogmolledammen
  • vid
  • hoejskole12013
  • Oldtispark
  • Makedspladsen
  • ggade
  • stuk12013
  • hostrup
  • Skarbaklokalhistorie
  • Muséet Holmen, Løgumkloster
  • Klostercaféen, Tønder
  • Løgumkloster set fra Mølledammen
  • Vidå Tønder
  • Musik- og teater højskolen, Toftlund
  • Oldtidsparken, Skærbæk
  • Markedspladsen, Løgumkloster
  • Gågaden, Tønder
  • Studenderkurset - STUK, Toftlund
  • Hostrups hotel, Tønder
  • Lokalhistorisk museum, Skærbæk

Kommende arrangementer i Syddanmark

Johann Sebastian Bach Johannespassionen
25 Apr 2020 16:00 - 17:30
Løgumkloster Kirke
Luciaoptog
13 Dec 2020 00:00
Markedspladsen

Defekte rådhusvinduer skal skiftes ud

TKraadhusPolitikerne i Tønder Kommune præsenteres nu for to modeller til løsning af problemer med vinduer og persienner på Rådhuset i Tønder 

Vinduer med indbyggede persienner på Rådhuset i Tønder har vist sig at være defekte, og derfor skal alle vinduer af denne type skiftes ud.

- Leverandøren er klar over, at der er problemer med de leverede vinduer. Det tager leverandøren medansvar for og er indstillet på at medvirke til en løsning, hvor vi ikke bare får nye vinduer, der fungerer, men også meget bedre vinduer med en højere kvalitet, oplyser borgmester Henrik Frandsen.

Problemet med vinduerne er, at de indbyggede persienner går i stykker og sætter sig fast ved brug. Desuden er glasset i vinduerne begyndt at misfarves, og meget tyder på, at misfarvningen vil tage til.

Læs mere ...

Udskriv Email

Jens Møller sygdomsramt og tager en time-out

Jens MøllerJens MøllerDen kendte politiker, Jens Møller fra Løgumkloster er blevet ramt af en blodprop i hjerne. Han har det omstændighederne godt, men det har haft indflydelse på hans korttidshukommelse, og Jens Møller skal efter eget udsagn til JyskeVestkysten nu igennem et længere behandlingsforløb, som kan tage et par måneder.

På den baggrund har Jens Møller foreløbigt medlt afbud til de to næste møde i Tønder Kommunalbestyrelse, og samtidigt ogsådrosle ned i forhold til andre tillidshverv, som han beklæder.

Jens Møller er valgt på Venstres liste, men trak sig i forbindelse med konstitueringen ud af gruppen, og blev løsgænger. En eventuel suppleant for Jens Møller vil imidlertid stadigt blive hentet fra Venstres liste, og det vil i givet fald være Niels Dahlmann, Bredebro, som vil træde i Jens Møllers sted.

Ifølge Borgmester, Henrik Frandsen,  vil Venstre dog situationen taget i betragtning i første omgang dog vælge ikke at hente suppleanten ind.

 

Udskriv Email

Kræftens Bekæmpelse i Tønder kommune og Hestekraften igen i samarbejde i 2019

HestekraefterHestekraften og den lokale afdeling af Kræftens Bekæmpelse i Tønder kommune har endnu engang indgået et samarbejde i år 2019

Det muliggør, at Hestekraften nu er klar til igen at udbyde børneforløb til dig som mor/far/bedsteforældre der har kræft og, hvor dine børn/unge i familien er påvirket af dette.

Måske er det længe siden og I er "frie for kræft" men det spøger stadig i maven, følelserne hos barnet og den unge. Så er de velkomne.

Måske har barnet/den unge selv haft det inde på livet og gerne vil hjælpes videre. Alt dette gør vi med leg, snak, og bruger hesten til spejling, samtale og hvad sker der i kroppen, siger, Majbrit Holm Nielsen, fra Hestekraften. 

Så kender du en familie der er ramt/har været ramt og der er børn, så fortæl dem at du har set dette er muligt. Det foregår på Ellum Rideklub i Ellum. Forløbet starter op, når der er tilmeldinger og det koster dig ikke noget, hvis du bor i Tønder kommune. Det er Kræftens Bekæmpelse i Tønder kommune, som med støtte muliggør, at det kan gøres uden udgifter for den enkelte.

Send os en besked i PB eller sms på 22541022

 

Udskriv Email

Toftlunds fremtid er på dagsordenen

musikogteaterAlle borgere og aktører i Toftlund inviteres nu til bymøde nr. 2 om Udviklingsplan Toftlund. Mødet holdes på Musik og Teaterhøjskolen tirsdag den 22. januar kl. 19.

Toftlund er en spændende by med en helt særlig placering og en by med mange kvaliteter. Men der er også muligheder for at styrke og udvikle byen. Derfor er der igangsat en fælles indsats med at få lavet en ambitiøs og langsigtet udviklingsplan for byen.

Gennem de seneste måneder er der arbejdet intenst med research, analyser, interviews og møder, og på bymødet den 22. januar bliver der lejlighed til at høre mere om dette arbejde og det videre forløb med udviklingsplanen.

Desuden er direktør Esben Danielsen fra Lokale- og Anlægsfonden inviteret til at deltage med et inspirationsoplæg.

Borgmester Henrik Frandsen håber på stor opbakning til arrangementet den 22. januar.

- Jeg ser frem til at møde borgerne i Toftlund igen, og jeg vil gerne opfordre både unge, børnefamilier og seniorer til at deltage. At der er bred opbakning til og engagement bag arbejdet med udviklingen af Toftlund er vigtigt for en levedygtig plan. Samtidig bliver det spændende at møde Esben Danielsen. Det er dejligt, at han viser interesse for vores projekt, og vi krydser fingre for, at det på sigt kan føre til endnu mere, siger borgmesteren.

Projektorganisering

Læs mere ...

Udskriv Email

Stor landdistrikts- og bosætningskonference på Løgumkloster Højskole

TK logoDet er stort set  alle interessegrupper i Tønder Kommune som nu inviteres til en stor landdistrikts- og bosætningskonference til afholdelse på Løgumkloster Højskole. Der er således sendt invitationer ud til Tønder Kommunes kommunalbestyrelse, lokalråd og borgerforeninger, Vækstrådet, Erhvervsrådet, Rømø-Tønder Turistforening og kommunens folkeoplysende foreninger. 

Bæredygtige Lokalområder er arbejdstitlen for konferencen, som afholdes den 26. januar 2019 på Løgumkloster Højskole i tidsrummet fra kl. 8:30-15:00. Konferencen sætter fokus på udviklingen af lokalområder ud fra tre forskellige temaspor.

Oplæg og workshops

Der vil i løbet af dagen udover oplæg af Steffen Damsgaard (formand for Landdistrikternes Fællesråd) og Jørgen Ørgaard (Borgerforeningen Mols) være tre forskellige workshops med tre forskellige  temasporene::

Alternative boformer og attraktive leveformer
Oplægsholdere: Marie Degnbol (bosammen.nu) og Finn Hansen (formand Højer Lokalråd)
Procesfacilitator: Lars Thomsen (Sæd-Ubjerg Lokalråd)

Innovation og erhvervsudvikling i landsbyen
Oplægsholdere: Hanne Tanvig (seniorrådgiver) og Ingebeth Clausen (formand for Smøl Landsbylaug)
Procesfacilitator: Lene Grønning (Erhvervs - og udviklingsdirektør)
 
Mobilitet og transport
Oplægsholder og procesfacilitator: Conni Skovbjerg (Landdistriktskoordinator Sønderborg Kommune)

 

 

Udskriv Email

Flere artikler ...

Nyt fra Sydbyerne

Områdefornyelsens prik over I'et

traeplantningOmrådefornyelsen i Løgumkloster har stået på ii hele 2019, og her op til jul sættes nu en prik over det berømte i. Allétræerne langs Markedsgade, som ved arbejdets påbegyndelse måtte lade livet, bliver nu erstattet af ny store træer på begge sider af Markedsgade. En områdefornyelse, hvis stadie hidtil har virket lidt nøgent får med træernes tilbagekomst et langt mere venligt og hyggeligt præg. Det bliver flot, og der er noget at se hen til, når det blvier forår og de nye træer sætter blade. Til lykke til Løgumkloster.

Så lægges den første asfalt på Markedsgade

markedsgade280519Områderfornyelsen i Løgumkloster
Nu er første del af områdefornyelsen i Markedsgade nået så langt, at den første asfalt lægges igen. Den vestlige del af Markedsgade har de seneste måneder være genstand for gravearbejder og senere brolægning af parkeringspladserne i gadens nye linjeføring. Svinget fra Møllegade ind på Markedsgade er også lagt om, så man skal forcere et brostensbælte inden man kører ind på Markedsgade, og skal man ad Vestergade bliver der nu tale om et egentlig sving til højre. Formålet med denne omlægning i krydset Vestergade / Markedsgade / Møllegade er at sænke farten på biler, som kører ind i bymidten.
markedsgade280519Næste fase er godt i gang. Tønder forsyning og Løgumkloster Fjernvarme er færdige med at skifte vand- og fjernvarmerør i Markedsgades østlige ende, og snart blive belægningerne taget op for også her at give både fortove, parkeringspladser og gaden nye belægninger.
Ådalsparken bag Vestergade etableres nu også
For nogle uger siden blev træerne ud imod engen bag Vestergade tyndet ud, og nu er det egentlig anlægsarbejde gået i gang. På pladsen etableres et opholdareal med legeredskaber og -anlæg i et parklignende miljø med udsigt til engen.
aadalsparken280519Første store spadestik i Aadalsparken

Tønder Kommune klar med støtte til Østersfestival

oestersNår Danmarks Østersfestival løber af stablen til oktober, bliver det med Tønder Kommune som medarrangør og med Rømø som vært og omdrejningspunkt for en lang række events og begivenheder, der alle skal handle om østers. På udvalgsmødet i dag har Økonomiudvalget i Tønder Kommune besluttet at støtte østersfestivalen med 200.000 kroner.

Det er første gang, at Danmarks Østersfestival skal afholdes i sin nye og udvidede form, og det er Tønder Kommunes og idemanden bag Danmarks Østersfestival, Povl Lønbergs ambition, at festivalen i de kommende år skal etablere sig som en begivenhed, som vil tiltrække gæster fra hele Danmark og resten af verden.

Den store amerikanske avis, New York Times, har allerede meldt sin ankomst ligesom en række andre udenlandske medier og gæster har udvist stor interesse for Danmarks Østersfestival. Danmarks Østersfestival blev en realitet, da Tønder Kommune fik mulighed for at overtage, videreføre og videreudvikle Fanø Østersfestival, der har kørt de seneste tre år. Den mulighed takkede man ja til i Tønder, og det er borgmester Henrik Frandsen godt tilfreds med.
"Danmarks Østersfestival er et spændende arrangement, som jeg er sikker på vil tiltrække mange gæster til Rømø, og som vil bidrage til at sætte Tønder Kommune på både Danmarks- og Verdenskortet som en gastronomisk turistattraktion. Derfor er jeg glad for at vi i Økonomiudvalget har bevilget 200.000 kroner, og at Tønder Kommune er med ombord på et spændende projekt, som jeg er overbevist kan vokse sig større og større i de kommende år", fortæller Tønders borgmester, Henrik Frandsen.
Danmarks Østersfestival kommer til at tilbyde gæsterne en række events op langs vestkysten, men med Rømø som omdrejningspunkt. Det er på Rømø, at der bl.a. afholdes konkurrencen "Årets Østers Kok" og her at der bliver mulighed for at gæsterne kan smage en lang række topkokkes fortolkninger af østers, få fif til nemme tilberedninger, sende børnene i østerskøkkenet og tage på østers- og urtesafari.

"Jeg vil gerne takke politikerne i Tønder Kommune for at de går ind og bakker op om Danmarks Østersfestival. Jeg tør godt love, at det bliver et helt forrygende arrangement, hvor Rømø kommer til at danne en fantastisk ramme", siger Povl Lønberg.

Der er i forbindelse med det videre arbejde med planlægningen af Danmarks Østersfestival nedsat en arbejdende og ulønnet bestyrelse, der består af følgende medlemmer:
• Henrik Frandsen, Borgmester Tønder Kommune
• Marianne Kalb, partner, Kalb PR & Kommunikation og repræsentant for Tønder Erhvervsråd
• Iver Gram, Indehaver af Sort Safari, som arrangerer Sort Sol safari og østers safari i vadehavet
• Bodil Glistrup Thomsen, direktør, Feriepartner Rømø.
• Repræsentant udpeget af Rømø-Tønder Turistforening
• Mette Johnsen, Direktionsassistent i Novozymes
• Henrik Willert Nielsen, Direktør på Den kongelige Skydebane Sølyst i Klampenborg. Uddannet kok og tidligere Danmarksmester i østersåbning og dommer i en række østerskonkurrencer.
Danmarks Østersfestival finder sted 12.-14. oktober 2019 - i skolernes efterårsferie. Festivalens ambition er, at 10 pct. af danskerne spiser østers i 2028, at 10.000 mennesker til den tid besøger festivalen og at der i Tønder Kommune bliver skabt 20 nye, lokale arbejdspladser indenfor turisme og produktion/forædling