• Holmen
  • torv
  • Kirkeogmolledammen
  • vid
  • hoejskole12013
  • Oldtispark
  • Makedspladsen
  • ggade
  • stuk12013
  • hostrup
  • Skarbaklokalhistorie
  • Muséet Holmen, Løgumkloster
  • Klostercaféen, Tønder
  • Løgumkloster set fra Mølledammen
  • Vidå Tønder
  • Musik- og teater højskolen, Toftlund
  • Oldtidsparken, Skærbæk
  • Markedspladsen, Løgumkloster
  • Gågaden, Tønder
  • Studenderkurset - STUK, Toftlund
  • Hostrups hotel, Tønder
  • Lokalhistorisk museum, Skærbæk

Kommende arrangementer i Syddanmark

Johann Sebastian Bach Johannespassionen
25 Apr 2020 16:00 - 17:30
Løgumkloster Kirke
Luciaoptog
13 Dec 2020 00:00
Markedspladsen

Tønder indgår partnerskab med Jyllands-Postens Fond

jp logo  logoArbejdet med et nyt, topmoderne oplevelses- og formidlingscenter i Tønder tog torsdag aften et kæmpeskridt i den rigtige retning, da Jyllands-Postens Fond meddelte, at man både vil gå ind som sponsor med et beløb på 1 million kroner, men også fremadrettet vil være med som strategisk partner på det ambitiøse projekt, Zeppelin Tønder.
 
"Helt fantastisk vigtigt for projektet"
Sådan lyder ordene fra Tønders borgmester Henrik Frandsen, når han skal beskrive betydningen af, at Jyllands-Postens fond ved fondens årsmøde i Århus torsdag aften meddelte Tønder Kommune, repræsenteret ved borgmesteren, at fonden har besluttet at gå ind i arbejdet med opførelsen af et nyt og topmoderne Zeppelin Tønder.

Borgmester Henrik Frandsen glæder sig over, at Jyllands-Postens Fond bliver strategisk partner i det videre arbejde med Zeppelin Tønder
Helt konkret går Jyllands-Postens Fond ind med en økonomisk støtte på 1 million kroner. Men mindst lige så vigtigt er, at det fonden bag det store bladhus har givet tilsagn om at man som strategisk partner er med i hele arbejdet med at få Zeppelin Tønder gjort til virkelighed.

"En million kroner er mange penge, som vi er dybt taknemmelige for. Men samtidig må jeg understrege, at betydningen af, at have Jyllands-Postens Fond med ombord er enormt vigtigt, også fordi fonden har et fantastisk netværk og nogle vigtige erfaringer med store museale projekter", fortæller borgmester Henrik Frandsen.


Ambitionerne og visionen for projektet var noget af der vægtede tungt, da Jyllands-Postens fondsbestyrelse besluttede sig for at støtte projektet i Tønder. Og det er bestemt ikke hver dag, at Jyllands-Postens Fond går ind som strategisk partner og samtidig yder økonomisk støtte - sidste gang var i forbindelse med byggeriet af kunstmuseet Aros.

"Sønderjyllands rolle under 1. verdenskrig er en meget, meget vigtig, dramatisk og fascinerende del af vores fælles danmarkshistorie. Desværre er det også en del, som ofte er lidt overset, men det kan Zeppelin museet være med til at ændre på - ikke mindst når vi jo også til næste år skal markere 100-året for genforeningen i 1920, fortæller formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl.
 
Det overordnede mål for Zeppelin Tønder er at skabe et oplevelses- og formidlingscenter, og skal være af en standard, som vil gøre det kendt ikke bare i hele Danmark, men også udenfor landets grænser. Et ambitiøst mål, men bestemt ikke urealistisk, mener Tønders borgmester.
 
"Vi står med en fantastisk mulighed for at skabe et helt unikt oplevelsescenter i Tønder, og interessen for projektet er stor. Jeg er overbevist om, at Zeppelin Tønder bliver helt fantastisk, og jeg glæder mig til den videre proces", fortæller Henrik Frandsen og tilføjer, at der skal rettes en stor tak til de mange lokale ildsjæle, hvoraf nogle gennem mere end 20 år har været med til at få det nuværende Zeppelin-museum op og køre og som også bliver en uvurderlig støtte i det videre arbejde frem.

Kontaktinformation

Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune: Mob: 21 24 40 89

Udskriv Email

Nyt fra Sydbyerne

Områdefornyelsens prik over I'et

traeplantningOmrådefornyelsen i Løgumkloster har stået på ii hele 2019, og her op til jul sættes nu en prik over det berømte i. Allétræerne langs Markedsgade, som ved arbejdets påbegyndelse måtte lade livet, bliver nu erstattet af ny store træer på begge sider af Markedsgade. En områdefornyelse, hvis stadie hidtil har virket lidt nøgent får med træernes tilbagekomst et langt mere venligt og hyggeligt præg. Det bliver flot, og der er noget at se hen til, når det blvier forår og de nye træer sætter blade. Til lykke til Løgumkloster.

Så lægges den første asfalt på Markedsgade

markedsgade280519Områderfornyelsen i Løgumkloster
Nu er første del af områdefornyelsen i Markedsgade nået så langt, at den første asfalt lægges igen. Den vestlige del af Markedsgade har de seneste måneder være genstand for gravearbejder og senere brolægning af parkeringspladserne i gadens nye linjeføring. Svinget fra Møllegade ind på Markedsgade er også lagt om, så man skal forcere et brostensbælte inden man kører ind på Markedsgade, og skal man ad Vestergade bliver der nu tale om et egentlig sving til højre. Formålet med denne omlægning i krydset Vestergade / Markedsgade / Møllegade er at sænke farten på biler, som kører ind i bymidten.
markedsgade280519Næste fase er godt i gang. Tønder forsyning og Løgumkloster Fjernvarme er færdige med at skifte vand- og fjernvarmerør i Markedsgades østlige ende, og snart blive belægningerne taget op for også her at give både fortove, parkeringspladser og gaden nye belægninger.
Ådalsparken bag Vestergade etableres nu også
For nogle uger siden blev træerne ud imod engen bag Vestergade tyndet ud, og nu er det egentlig anlægsarbejde gået i gang. På pladsen etableres et opholdareal med legeredskaber og -anlæg i et parklignende miljø med udsigt til engen.
aadalsparken280519Første store spadestik i Aadalsparken

Tønder Kommune klar med støtte til Østersfestival

oestersNår Danmarks Østersfestival løber af stablen til oktober, bliver det med Tønder Kommune som medarrangør og med Rømø som vært og omdrejningspunkt for en lang række events og begivenheder, der alle skal handle om østers. På udvalgsmødet i dag har Økonomiudvalget i Tønder Kommune besluttet at støtte østersfestivalen med 200.000 kroner.

Det er første gang, at Danmarks Østersfestival skal afholdes i sin nye og udvidede form, og det er Tønder Kommunes og idemanden bag Danmarks Østersfestival, Povl Lønbergs ambition, at festivalen i de kommende år skal etablere sig som en begivenhed, som vil tiltrække gæster fra hele Danmark og resten af verden.

Den store amerikanske avis, New York Times, har allerede meldt sin ankomst ligesom en række andre udenlandske medier og gæster har udvist stor interesse for Danmarks Østersfestival. Danmarks Østersfestival blev en realitet, da Tønder Kommune fik mulighed for at overtage, videreføre og videreudvikle Fanø Østersfestival, der har kørt de seneste tre år. Den mulighed takkede man ja til i Tønder, og det er borgmester Henrik Frandsen godt tilfreds med.
"Danmarks Østersfestival er et spændende arrangement, som jeg er sikker på vil tiltrække mange gæster til Rømø, og som vil bidrage til at sætte Tønder Kommune på både Danmarks- og Verdenskortet som en gastronomisk turistattraktion. Derfor er jeg glad for at vi i Økonomiudvalget har bevilget 200.000 kroner, og at Tønder Kommune er med ombord på et spændende projekt, som jeg er overbevist kan vokse sig større og større i de kommende år", fortæller Tønders borgmester, Henrik Frandsen.
Danmarks Østersfestival kommer til at tilbyde gæsterne en række events op langs vestkysten, men med Rømø som omdrejningspunkt. Det er på Rømø, at der bl.a. afholdes konkurrencen "Årets Østers Kok" og her at der bliver mulighed for at gæsterne kan smage en lang række topkokkes fortolkninger af østers, få fif til nemme tilberedninger, sende børnene i østerskøkkenet og tage på østers- og urtesafari.

"Jeg vil gerne takke politikerne i Tønder Kommune for at de går ind og bakker op om Danmarks Østersfestival. Jeg tør godt love, at det bliver et helt forrygende arrangement, hvor Rømø kommer til at danne en fantastisk ramme", siger Povl Lønberg.

Der er i forbindelse med det videre arbejde med planlægningen af Danmarks Østersfestival nedsat en arbejdende og ulønnet bestyrelse, der består af følgende medlemmer:
• Henrik Frandsen, Borgmester Tønder Kommune
• Marianne Kalb, partner, Kalb PR & Kommunikation og repræsentant for Tønder Erhvervsråd
• Iver Gram, Indehaver af Sort Safari, som arrangerer Sort Sol safari og østers safari i vadehavet
• Bodil Glistrup Thomsen, direktør, Feriepartner Rømø.
• Repræsentant udpeget af Rømø-Tønder Turistforening
• Mette Johnsen, Direktionsassistent i Novozymes
• Henrik Willert Nielsen, Direktør på Den kongelige Skydebane Sølyst i Klampenborg. Uddannet kok og tidligere Danmarksmester i østersåbning og dommer i en række østerskonkurrencer.
Danmarks Østersfestival finder sted 12.-14. oktober 2019 - i skolernes efterårsferie. Festivalens ambition er, at 10 pct. af danskerne spiser østers i 2028, at 10.000 mennesker til den tid besøger festivalen og at der i Tønder Kommune bliver skabt 20 nye, lokale arbejdspladser indenfor turisme og produktion/forædling