profilbillede

Ministerbesøg i Toftlund 27/3

Den 27/3 lanceredes ideen om et fælles lokalt ejerskab til kommende VE-anlæg i Tønder Kommune offentlig, så nu kan vi foruden vores egen side her følge initiativet offentligt på vores Facebook side, som er lanceret her:.
https://www.facebook.com/profile.php?id=100089933648294

Lars AagaardKlima-, Energi- og Forsyningsminister, Lars AagaardNogle er imidlertid ikke på facebook, og mange er der kun sporadisk. Derfor vil fremtidige opdateringer og nyheder om etablering af VE fælleseje intiativer ske her på siden og efterfølgende blot blive delt på facebook.

Opdatering 27/3:

27/3 var der indkaldt til offentligt møde i Toftllundhallen, hvor energiminister, Lars Aagaard samt borgmestrene fra hhv. Tønder og Varde kom med oplæg omkring vedvarende energi og kommunernes tilgang til samme.

Det var en kærkommen lejlighed til at fremføre ideen for ministeren selv. Således blev der lejlighed til at promovere og stille spørgmål til ministeren om det kollektive lokale fonds eller amba ejerskab og min bekymring for, hvorvidt vi overhovedet har den fornødne kapital til rådighed lokalt.

jørgen popp petersenBorgmester, Jørgen Popp Petersen
Ministeren var lydhør overfor et af mig stillet forslag om, at han burde gå tilbage til finans- eller økonomiministeren og få udvirket at få enten en statsgaranti for en lånkapital eller direkte statslig lånekapital stillet til rådighed for de lokale initiativer. Jeg fremævede, at vi i højere grad end udligningsordninger ønsker hjælp til selvhjælp i form af lånekapital, så ejerskabet ligger hos os.

Rationalet er at både ministeren, regeringen, kommunerne og ikke mindst borgerne igennem en sådan ordning slår adskillige fluer med et smæk.

- Ministeren kan profilere sig på modellen
- Regeringen kan profilere sig på at ville rette op på det skæve Danmark
- Kommunerne vil få en knapt så følelsesladet offentlig debat, fordi lokalområderne nu får en konkret fordel ud af at spille med
- Borgerne får et langt mere pragmatisk forhold til VE-anlæg, når man selv ejer en væsentlig del af dem.

Mads Soerensen 01 240x300Bormester, Mads SørensenUd over at skabe det finansielle grundlag for, at vi i lokalområdet i langt højre grad kan eje og høste fordelene ved ejerskabet, er der fortsat en del regulative forhindringer for, at man i højere grad kan producere og forbruge vedvarende energi lokalt f.eks. i fjernvarmeproduktionen. Dem må ministeren naturligvis også gerne få løst.

/Anton Schulz